Sådan opbevarer du dine træpiller

Sådan opbevarer du dine træpiller

God og sikker opbevaring er afgørende

Moderne træpillefyr kræver minimal daglig håndtering, men træpillerne skal stadig opbevares korrekt. De fylder, og de skal både holdes i god stand og opbevares sikkert. Det handler dels om at bevare brændværdien, dels om at undgå, at du eller andre udsættes for unødig risiko.

Opbevar træpillerne tørt

Træpiller leveres oftest i poser, der er beregnet til formålet, men du skal stadig sikre dig, at de holdes tørre. Træ suger fugt, og fugt ødelægger træpillerne, så de smuldrer og falder fra hinanden. Fugtskadede træpiller giver ringere forbrænding, mere aske og dårligere effektivitet. Der kan også opstå mug, som er problematisk både for fyr og helbred.

Opbevar træpillerne i en tør kælder eller et isoleret skur uden risiko for direkte nedbør. Rummet skal være ventileret for at undgå fugtdannelse. Stil træpillerne på paller eller lignende, og lad dem ikke stå helt op ad vægge.

Lad træpillerne blive i den originale emballage. Åbnede poser bør opbevares i lukkede beholdere, så du beskytter dem mod fugt.

Vær opmærksom og hold øje

Tjek træpillerne jævnligt for tegn på fugt eller andre skader. Reparer huller i poserne med det samme, fjern fugtige træpiller og tør området, før du bruger dem.

Pas på dig selv

Støv fra træpiller kan irritere luftvejene og udgør en potentiel brandfare. Håndter dem derfor forsigtigt. Hav aldrig løse træpiller liggende fremme i fyrrummet, da det øger risikoen for brand.

Træpiller af høj kvalitet

  • Har en høj brændværdi
  • Har lavt vand- og askeindhold
  • Er lavet af gode råmaterialer
  • Er ensartede

Du kan læse mere her, hvor vi guider dig igennem, hvordan pris og kvalitet hænger sammen.

Træpiller af god kvalitet og med høj effektiv brændværdi giver optimal udnyttelse af hver enkelt træpille. Det giver en stærk varmeøkonomi og en problemfri fyring, som forlænger fyrets levetid. De bedste træpiller har et askeindhold på maks. 0,4 procent, et vandindhold på maks. 7 procent og en effektiv brændværdi på omkring 4,9 kWh pr. kg.

Har dine træpiller lav brændværdi, skal fyret arbejde hårdere for at producere varmen. Det betyder både et større forbrug og højere omkostninger. Hvis du vil dykke mere ned i brændværdi, finder du mere information her.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på 9380 5899 eller kontakt@heatlets.dk. Lad os endelig høre fra dig.

Vi er ved telefonerne mandag til fredag kl. 9:00 til 12:00. Skriver du til os, vender vi tilbage til dig inden for 24 timer på
hverdage.