Fortrydelsesret

Fra salgs- og leveringsbetingelser

6. Fortrydelsesret ved nethandel

6.1 Ifølge forbrugeraftaleloven har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler i vores webshop. Fortrydelsesretten gælder kun for nethandel.

6.2 Fortrydelsesretten gælder ikke for løsvarer (dvs. træpiller til indblæsning), jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, nr. 6.

6.3 Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

6.4 Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af varen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Er meddelelsen afsendt inden for fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt, men det er op til dig at dokumentere, at du faktisk har gjort brug af fortrydelsesretten.

6.5 Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelsen af varen. Hvis du fortryder dit køb, skal du straks give os besked på kontakt@heatlets.dk eller tlf. 9380 5899. Husk at have dit ordrenummer klar for hurtigere ekspedition. Du kan også benytte fortrydelsesformularen, som du finder som Bilag 1 til disse salgs- og leveringsbetingelser.

6.6 Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Vi aftaler alt det praktiske med dig og sørger for, at varen bliver returneret til os (Grønlandsvej 28, 8700 Horsens). Du skal selv betale for returneringen (499 kr. inkl. moms pr. palle til dækning af omkostningerne ved returnering). Du er velkommen til at stå for returneringen selv, men dette kan være dyrere. 

6.7 Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade på produktet under transporten retur.

6.8 Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig – med undtagelse af omkostninger til returlevering – senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

6.9 Når du modtager varen, kan du prøve den på samme måde, som hvis du havde købt varen i en fysisk butik. Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Bilag 1 – Fortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til:

BECH GRUPPEN A/S
Grønlandsvej 28
8700 Horsens
E-mail: kontakt@heatlets.dk

Jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende:

Bestilte varer: ________________________________________________

Bestilt (dato): _________________________________________________

Modtaget (dato): _______________________________________________

Navn: _________________________________________________________

Adresse: _______________________________________________________

Underskrift: ____________________________________________________

Dato: __________________________________________________________