Træpiller skal sælges og købes under ordnede forhold
Den sorte handel indebærer en risiko
Der er desværre stadig en stor forekomst af sort handel med træpiller i Danmark. Det indebærer ikke kun en risiko for, at en dårlig kvalitet skader pillefyret, men det går også ud over vores fælles samfundskasse. Den sorte handel betyder, at der ikke bliver betalt de afgifter, som ellers er lovmæssigt bestemt, og at træpillerne flyver under radaren med hensyn til at overholde de krav, der gælder for biobrændsel.
Er du køber af sådanne træpiller, accepterer du med det samme en række risici (udover de rent lovmæssige problemstillinger):
- Du har ingen mulighed for at reklamere over træpillernes kvalitet.
- Du ved ikke, hvordan træpillerne er blevet opbevaret.
- Du ved ikke med sikkerhed, om træpillerne er produceret af træ, der er egnet, og som kommer fra skove, hvor det er tilladt.
- Hvis træpillerne har stået for længe, risikerer du, at der dannes ekstra smuld, som tilstopper dit fyr.
- Du risikerer, at dit fyr får behov for ekstra servicebesøg, og at det medfører en kortere levetid end forventet.
- Du risikerer en langt dårligere varmeydelse, hvis der ikke er styr på kvaliteten og træpillernes specifikationer, så du ender med at betale mere for din varme, end du havde behøvet.
Gode råd til at undgå ’sorte’ træpiller
Når verdenssituationen pludselig ændrer sig, priserne ryger i vejret, og der måske endda bliver mangel på træpiller i en periode, bliver det nødvendigt at være ekstra påpasselig. Det er nemlig præcis i sådanne situationer, at der pludselig dukker et hav af nye ’forhandlere’ op, som kan vise sig at være mindre fine i kanten og ofte slet og ret svindlere.
Vær på vagt, hvis prisniveauet er mistænkeligt lavt.
Kræves forudbetaling, kan det være tegn på, at der ikke er tale om en etableret forhandler.
Tjek anmeldelserne på Trustpilot eller lav en søgning på Google.
Tjek om forhandleren har e-mærket, så du er garanteret sikker nethandel.
Hold øje med, om træpillerne er certificerede.
Certificerede træpiller … hvad er det?
Certificerede træpiller er fremstillet af træ, der kan spores hele vejen fra ansvarligt drevne skovbrug frem til dig. To centrale mærkningsordninger, som hver især stiller en række strenge krav, der skal overholdes, er FSC® og PEFC™. Løbende kontroller sikrer, at det sker, og disse mærker er således en garanti for, at træpillerne er produceret både legalt og ansvarligt, og at kravene overholdes igennem hele kæden.
Alle vores træpiller er certificerede, så du kan opvarme dit hjem både effektivt og ansvarligt. Du kan læse meget mere her.
Med FSC®-certificerede træpiller er du med til at sikre …
• ansvarligt drevne skove med omtanke for natur, dyr og mennesker.
• at der ikke fældes mere træ, end skovene kan reproducere.
• at dele af skovene fredes, så truede dyr og planter beskyttes.
License Code: FSC® C125676
Med PEFC™-certificerede træpiller er du med til at sikre …
• ansvarligt drevne skove.
• biodiversitet og verdens vandressourcer.
• skovarbejdernes rettigheder og trivsel.
License Code: PEFC/09-31-131
Dit fyr fortjener gode træpiller
Efterhånden som oliefyrene bliver udfaset, vil der være flere og flere, der vælger træpiller til opvarmning af boligen. Der er normalt en besparelse på ca. 60%, men du skal selvfølgelig være opmærksom på, at din varmeøkonomi også afhænger af, hvor effektive dine træpiller er, og om dit fyr er i stand til at udnytte hver enkelt træpille optimalt.
Træpiller i høj kvalitet har et askeindhold på maksimalt 0,4% og et vandindhold på maksimalt 7%. Og når de også er certificerede, lever de op til en række helt konkrete krav med hensyn til, hvordan de er blevet produceret, og hvor resttræet stammer fra.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på 9380 5899 eller kontakt@heatlets.dk. Lad os endelig høre fra dig.
Vi er ved telefonerne mandag til fredag kl. 9:00 til 12:00. Skriver du til os, vender vi tilbage til dig inden for 24 timer på
hverdage.