FSC®-certificerede træpiller
Hvad er FSC®?
I Heatlets er vi vilde med træer. Og vi er mindst lige så vilde med træpiller, der er produceret med omtanke for natur, dyr og mennesker. Vi fælder derfor ingen nye træer for at fremstille dine træpiller. De er i stedet lavet af savsmuld fra savværker, der blandt andet fremstiller tømmer og træ til møbelindustrien. Træet kommer oprindeligt fra ansvarlige skovbrug, der er FSC-certificerede.
FSC – Forest Stewardship Council® – er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC-mærket garanterer, at produkterne stammer fra ansvarlige skovbrug, der opfylder strenge miljømæssige, sociale og økonomiske standarder.
I FSC-certificerede skove fældes der ikke mere træ, end skovene kan nå at reproducere. Træerne fældes skånsomt med respekt for området, det tilhørende skovdække og det naturlige skovmiljø. Kilder og vandløb samt dyre- og planteliv bliver på den måde beskyttet, så vores skove også fremover kan være en mangfoldighed af arter og liv med gode forhold for både vandmiljø og biodiversitet.
Derudover er FSC-mærket din garanti for, at træet er dyrket under socialt ansvarlige forhold, hvor de lokale skovarbejdere er sikret ordentlige arbejdsforhold. Samtidig bliver en procentdel af den samlede indtægt fra skoven givet til udviklingsinitiativer i lokalsamfundet.
Når du vælger PremiumPlus, får du FSC®-certificerede træpiller …
- pakket i poser af 50% genbrugsplast.
- leveret på FSC-certificerede paller.
- direkte hjem til dig.
Bestiller du inden kl. 11, leverer vi allerede dagen efter i 95% af tilfældene. Du kan bestille lige her.
License Code: FSC® C125676
Med FSC®-certificerede træpiller er du med til at sikre …
- ansvarligt drevne skove med omtanke for natur, dyr og mennesker.
- at der ikke fældes mere træ, end skovene kan reproducere.
- at dele af skovene fredes, så truede dyr og planter beskyttes.