Vand- og askeindhold er afgørende for kvaliteten af træpiller

Vand- og askeindhold er afgørende for kvaliteten af træpiller

To vigtige faktorer, som er med til at påvirke træpillers kvalitet og dermed deres effektivitet, er vand- og askeindholdet. Lavt vand- og askeindhold bidrager til en højere brændværdi, så du får en bedre varmeydelse.

Træpiller er blevet en populær kilde til opvarmning af boliger, og ligesom med så meget andet er der også inden for træpiller forskel på kvaliteten. Det giver derfor rigtig god mening at være opmærksom på de faktorer, der påvirker kvaliteten - og som dermed har indflydelse på effektiviteten af de træpiller, du vælger.

To af de vigtigste faktorer er træpillernes vand- og askeindhold.

Vandindholdets betydning

Vandindholdet i træpiller er afgørende, og det påvirker som sagt brændværdi og effektivitet. Når træpiller er for våde, skal energien fra ovnen først bruges på at fordampe vandet, før den kan producere varme.

Dette resulterer i en mindre effektiv forbrænding og en lavere varmeydelse.

Et optimalt vandindhold i træpiller ligger typisk mellem 6-8%, og du bør altid gå efter, at det skal være under 10%. Kommer du derover, begynder træpillerne at smuldre.

Træpiller med et lavt vandindhold brænder mere effektivt og producerer mere varme pr. kg. Det resulterer i et mindre forbrug af træpiller og dermed en bedre varmeøkonomi.

Fugt spiller også en rolle, når det kommer til opbevaringen af dine træpiller. Træpiller absorberer nemt fugt, og derfor er det vigtigt, at du opbevarer dine træpiller korrekt.

Det vil sige et tørt og ventileret sted uden direkte kontakt til jorden og beskyttet mod både regnvand og direkte sollys.

Du kan læse mere om, hvordan du bedst opbevarer dine træpiller her.

Askeindholdets betydning

Lavt askeindhold giver dig ligeledes et fingerpeg om kvaliteten. Askeindholdet påvirker renheden af forbrændingsprocessen og mængden af vedligeholdelse, din ovn eller dit fyr kræver.

Hvis træpillerne har et højt askeindhold, vil der dannes mere aske under forbrændingen, hvilket kræver hyppigere rengøring og mere vedligeholdelse.

Et højt askeindhold kan ligeledes resultere i en tilstoppet kedel, og sodaflejringer risikerer at bidrage til et mindre varmeoptag.

Træpiller med et lavt askeindhold producerer derimod mindre aske og giver en mere ren forbrænding. Det reducerer behovet for hyppig rengøring og vedligeholdelse.

Når du leder efter gode træpiller, bør du gå efter et askeindhold på 0,5-0,6%.

Konklusion

Vand- og askeindhold er afgørende faktorer for kvaliteten og effektiviteten af træpiller. Ved at vælge træpiller med et lavt vand- og askeindhold kan du opnå en mere effektiv opvarmning med et mindre træpilleforbrug og dermed en bedre varmeøkonomi.

Du får ganske enkelt mere ud af dine træpiller, og du reducerer samtidig behovet for ekstra vedligeholdelse af din ovn eller dit fyr.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på 9380 5899 eller kontakt@heatlets.dk. Lad os endelig høre fra dig.

Vi er ved telefonerne mandag til fredag kl. 9:00 til 12:00. Skriver du til os, vender vi tilbage til dig inden for 24 timer på
hverdage.