Ansvarlig emballage
Biobaserede poser
Når du vælger vores PremiumPlus træpiller, er de pakkede i 80% biobaserede poser lavet af fibre fra sukkerrør. Posen er med til at minimere andelen af plastik både hos os og hos dig – uden at gå på kompromis. For vi har selvfølgelig testet den grundigt igennem rigtig lang tid, så vi er helt sikre på, at holdbarheden på træpillerne fortsat er i top, og den er stærk nok til transporten. Posen er lige så modstandsdygtig over for vand og fugt som plastikposen, og det samme gør sig gældende, når det kommer til håndteringen.
Genanvendelige paller
De biobaserede poser gav os lyst til (og mod på) mere. Derfor pakker vi PremiumPlus træpillerne på FSC®-certificerede paller. De er fremstillet af udtyndingstræ fra ansvarlige skovbrug i Skandinavien og er hverken trykimprægnerede eller i øvrigt behandlet med giftige kemikalier. Du kan derfor trygt genbruge pallerne.
Måske har du et gør det selv-projekt på tegnebrættet? En sofaseng? Plantekasser til terrassen næste forår? Eller den ekstra opbevaringsplads, du altid mangler? Kun fantasien sætter grænserne. Du kan slippe den løs med god samvittighed og ro i maven.
Når du vælger PremiumPlus, får du FSC®-certificerede træpiller …
- pakket i 80% biobaserede poser.
- leveret på FSC-certificerede paller.
- direkte hjem til dig.
Bestiller du inden kl. 11, leverer vi allerede dagen efter i 95% af tilfældene. Du kan bestille lige her.
Hvad er FSC®?
Forest Stewardship Council® (FSC) en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. Når du ser FSC-mærket, er det din garanti for, at produkterne stammer fra ansvarlige skovbrug, der opfylder strenge miljømæssige, sociale og økonomiske standarder.
Du kan læse meget mere om FSC lige her.
Sammen planter vi også træer
Vi synes også, du skal vide, at vi ikke fælder nye træer for at fremstille dine træpiller. De er udelukkende fremstillet af resttræ, der oprindeligt kommer fra ansvarlige skovbrug. Dertil kommer, at vi planter et træ i en dansk folkeskov for hver palle PremiumPlus, du bestiller.
Du finder mere information om, hvordan vi sammen passer på vores skove og grundvand, plante- og dyreliv – lige her.
Mere skov er med til at sikre …
- CO2-optag.
- rent drikkevand.
- flere levesteder til planter og dyr.
- nye frilufts- og naturoplevelser.