Hvad er PEFC™?
PEFC™-standarderne
PEFC – Programme for the Endorsement of Forest Certification™ – er et af verdens førende systemer inden for skovcertificering. En ansvarlig skovforvaltning skal sikre, at driften af skoven sker efter miljømæssige, sociale og økonomiske standarder. På den måde bliver der taget hånd om dyre- og planteliv i og omkring verdens skove, så biodiversiteten også kan opretholdes. PEFC certificerer skovarealer og produkter, der er produceret af træ fra arealerne.
Følgende krav er del af PEFC-standarderne og er således opfyldt, når du møder produkter, der stammer fra PEFC-certificerede skove:
- Bevarer og forøger skovenes sundhed og vitalitet.
- Bevarer og forbedrer skovenes produktion.
- Bevarer og forbedrer skovenes biodiversitet.
- Bevarer og forbedrer skovenes beskyttelsesfunktion.
- Bevarer skovenes andre socio-økonomiske funktioner.
- Bevarer og forøger skovressourcen.
Når du vælger træpiller, der bærer PEFC-mærket, er du sikret et produkt, der stammer fra en PEFC-certificeret skov. Alle led i kæden fra skoven og frem til dig er således blevet certificeret.
Du kan se vores PEFC™-certifikat her.
PEFC i Danmark og globalt
- 75% af certificerede skove i verden er PEFC-certificerede.
- Over 20.000 virksomheder og organisationer i verden er PEFC-certificerede.
- Mere end 339.000 hektar skov i Danmark er PEFC-certificeret (nov. 2023).
- Mere end 280 mio. hektar skov i verden forvaltes efter PEFC-kravene.
Vi er også certificerede
Siden 2019 har vi været certificeret til at handle med PEFC-certificerede træpiller. Det betyder meget for os, at vi derigennem er med til at bevare verdens skove til kommende generationer. Resttræet, som er anvendt til at producere vores træpiller, kommer derfor oprindeligt fra ansvarlige skovbrug, og de er produceret med respekt for natur og mennesker, dyr og planter.
Heatles er det ansvarlige valg til opvarmning af dit hjem – både i dag og for fremtiden.
License Code: PEFC/09-31-131.
Med PEFC-certificerede træpiller er du med til at sikre …
- ansvarligt drevne skove.
- biodiversitet.
- verdens vandressourcer.
- skovarbejdernes rettigheder og trivsel.