Flueben

Dag til dag levering*

Gratis levering i hele Danmark*

4,7 stjerner på Trustpilot

70111427

kontakt@heatlets.dk

Få styr på lovkravene og pas godt på dit pillefyr

Installation

Inden du installerer et pillefyr, bør du se nærmere på de lovkrav, der er til både installation og indretning af fyrrum samt standen og udformningen af din skorsten, så du kan undgå problemer. 

Lovkrav til pillefyr

Lovkrav til pillefyr

Lovkravene til pillefyr er ret firkantede og handler i bund og grund om, at pillefyret har en virkningsgrad og en emissionsgrad, som skal svare til nogle fastlagte værdier. Det betyder, at du ikke må ændre på dit pillefyr efter installationen, fordi du risikerer at ændre disse værdier.

Vær opmærksom på at pillefyr i visse tilfælde kræver en byggetilladelse. Hovedreglen er, at større anlæg, der kan levere over 60 kWh, eller fyr, der skal stå steder, hvor der er adgang til letantændelige stoffer, kræver en byggetilladelse. 

Inden du køber et pillefyr

Inden du køber et pillefyr

Det kan være en god idé at rådføre dig med en VVS-installatør, der har erfaring med pillefyr, så han kan hjælpe dig med at træffe et godt valg, som du også vil være glad for på den lange bange. Du skal for eksempel se på, hvad dit behov er på baggrund af antal kvadratmeter og personer i husstanden. 

Installation af pillefyr

Sørg for at vælge en installatør med et grundigt kendskab til pillefyr, da installationen er underlagt en lang række krav. Installatøren skal selvfølgelig følge producentens anvisninger, men der er også andre forhold at være opmærksom på.

Pillefyret skal opfylde krav jf. Brandteknisk Vejledning og Arbejdstilsynet. Det betyder, at anlægget skal være fremstillet, trykprøvet og sikret, så det stemmer overens med kravene herfra. Under normale omstændigheder lever de danske pillefyr let op disse krav.

Dernæst er det meget vigtigt, at anlægget ikke kan få så høj en temperatur på overfladen, at der kan gå ild i brændbare materialer. Derfor skal du sikre dig, at VVS-installatøren isolerer pillefyret med et materiale, der netop er godkendt til dette.

Udover disse bestemmelser er der en stribe af andre sikkerhedsanordninger, som pillefyret skal være udstyret med for at beskytte omgivelserne og undgå personskade. Det kan lyde voldsomt, men virkeligheden er, at et pillefyr er en sikker og robust leverandør af god varme.

Indretning af fyrrum 

Udover de lovmæssige krav til pillefyret er der også krav til indretningen af fyrrummet. Det handler naturligvis om, at fyret bliver varmt, og selvom det er lavet til ikke at afgive voldsomme mængder varme til loft og gulv, er det alligevel vigtigt at være forsigtig.

Gulvet under selve kedlen, 30 cm fra kedlens sider og 60 cm fra kedlens forside skal være sikret mod brand. I praksis betyder det, at det er en god idé med for eksempel et betongulv.

For loftets vedkommende skal du som et minimum gå efter en klasse 1-beklædning (for eksempel gipsplader). På den måde sørger du for at give ilden de allerdårligste muligheder for at kunne sprede sig, hvis uheldet er ude.

Du skal derudover sørge for en branddør. Skulle der opstå brand, skal du være sikker på, at rummet kan modstå ilden i mindst en time.

Vedligeholdelse af dit pillefyr

Vedligeholdelse af dit pillefyr

Der er måske nogle, som vil mene, at man bruger meget tid på at vedligeholde et pillefyr. Udviklingen er dog gået stærkt, og der kommer hele tiden nye og bedre modeller med en højere grad af brugervenlighed. Der er dog visse ting, som du bør gøre for at fastholde en høj virkningsgrad og samtidig holde udgifterne til reparation og vedligeholdelse nede.

Cirka en gang om måneden bør du gå anlægget efter i sømmene. Slå strømmen fra, inden du rører ved delene inde i pillefyret. Tjek de bevægelige dele og se efter, om de forskellige pakninger er tætte. Du bør også holde kedlen ren. Rene røgrør er med til at sikre en god varmeøkonomi, og mange pillefyr har automatisk rensning af disse. Se dem dog alligevel efter, da en tilsodet kedel kan betyde, at du anvender langt flere træpiller end nødvendigt.

Mindst en gang om året bør en professionel se dit pillefyr efter. Afhængig af din aftale med leverandøren kan det være en service, der er inkluderet. Ved det årlige serviceeftersyn går installatøren pillefyret grundigt igennem for at sikre sig, at alle dele fungerer korrekt. Dette er ligeledes en måde til at sikre dig, at du hele tiden fyrer korrekt, og dit fyr udnytter træpillerne effektivt. Generelt anbefaler vi, at du sørger for at anvende originale reservedele, hvis det bliver nødvendigt. 

Husk skorstenen

Det kan være nemt at glemme skorstenen, og i langt de fleste tilfælde vil der da heller ikke være grund til bekymring, men den skal passe til dit nye brændsel. Moderne pillefyr har meget lave røggastemperaturer, der medfører, at der dannes kondens inde i skorstenen. Er din skorsten af ældre dato, kan det være, den ikke kan tåle det. Derfor er det vigtigt, at skorstensfejeren ser nærmere på forholdene. I forbindelse med inspektionen af både fyrrum og skorsten vil der blive udfærdiget en prøvningsattest, som siger god for de forhold, der er på ejendommen.